Jumping Fitness

Jumping Fitness er træning på trampoliner. Vi lover højt tempo og sved på panden, godt humør og masser af lækkert musik!

Multisalen

Mandag         kl. 19.30 – 21.00             JUMPING FITNESS 

Tirsdag          kl. 18.15 – 19.30             JUMP FUSION 

Torsdag         kl. 19.15 – 20.30             JUMP FUSION

Søndag          kl. 8.30 – 10.00               JUMPING FITNESS / JUMP FUSION

Antal:           13/14 deltagere pr. hold 

Husk :          Indendørssko, vand og lille håndklæde

--------------------------------------------------------------------------------------------

Jumping Fitness

Alle kan deltage til Jumping Fitness - både mænd og kvinder, unge og gamle!

Har du dårlig ryg, knæ der driller eller en bækkenbund der skal strammes op, er dette også en træningsform for dig, da det bløde underlag på trampolinen er skånsomt for svage led.

Er du gravid må du desværre ikke deltage, men er velkommen igen 8 uger efter fødslen (hvis alt er ok til 8 ugers kontrol).

Når du deltager i timen er det vigtigt at du har indendørs sko og vand med, vi anbefaler også et håndklæde.

Har du alvorlige lidelser indenfor hjerte/kredsløb og ryg, skal du kontakte din læge inden deltagelse.

Vi gør alt for at du skal få en god start og gør meget ud af at forklare hvordan du skal hoppe korrekt.

Vi glæder os til at introducere dig for Jumping Fitness!

**** NYT NYT NYT ****

Vi har anskaffet os en XL Trampolin! Vores almindelige trampoliner kan tage op til 120 kg, men vores XL trampolin kan tage fra 110 – 150 kg. Hvis du ønsker at booke vores XL trampolin, så kontakt vores instruktør Josefine. 

Jump Fusion 

Til Jumping Fitness Fusion giver vi den også gas på trampolinerne, men her er indlagt ca 20 minutters styrke blok.Vi leger både med elastikker, sliders, vægtstænger og egen kropsvægt. Hvis der er noget du ikke kan være med til, så bare rolig – vi finder altid alternative øvelser, så alle kan være med! Og tænker du; Det er jeg slet ikke stærk nok til.... Det er du, alt bliver taget i eget tempo og vi finder sammen ud af hvor meget vægt du skal bruge.

OBS: Minimum alder for deltagelse på voksenholdene: 15 år!

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

UNG JUMP 

Jumping Fitness for 10-14 årige.

Vi har en mission om at udbrede Jumping Fitness endnu mere, og vil derfor gerne præsentere områdets unge mennesker for en træningsform med fokus på styrke, kondi, højt humør, god musik, sammenhold og en hel masse sjov.

Timen, som varer 40 minutter, vil være opbygget af øvelser og intensitet der er afstemt den unge krop i fuld udvikling. Vi skal både hoppe på trampoliner, lav styrke øvelser og lege forskellige lege.

Alle kan deltage uanset køn og træningsniveau, så hold dig ikke tilbage.

Der vil være to instruktører på timen, for at sikre optimale muligheder for at støtte/guide undervejs. Det er vigtigt for os at passe på dig under timen og sikre, at du får mest muligt ud af træningen.

Kontakt os endelig, hvis du har brug for at vide mere.

Vi glæder os til at træne med dig.

Signe, Karina, Mette og Josefine

 

Instruktører: Josefine, Mette, Karina og Signe.

 Josefine Mette Karina Signe